Chantel Miller

USA
Startede i 1995

Om makeupartisten

Senior makeupartist Chantel Miller

Chantel er helt igennem østamerikaner, så da hun fik tilbudt at komme på special effects-skole i Los Angeles, valgte hun i stedet at tage til Miami, hvor hun startede sin karriere som makeupartist for M·A·C. Det, der startede som et deltidsjob, blev snart en fuldtidspassion, og Chantel steg i graderne fra træner til Regional Director of Artist Training and Development til sin nuværende stilling som senior makeupartist for M·A·C i New York. Chantel er dybt inspireret af det gamle New York og 20'erne og 30'erne, hvor jazzens cool og glamourøse billedsprog har influeret makeuppen bag mange af hendes reklamekampagner og videoer. “I New York bliver du konstant bombarderet med indtryk, så det er en uendelig inspirationskilde for mig,” siger hun. Chantel er en ægte kunstner og har lavet kampagner til modeblade som fx Vogue og Elle, og derudover har hun arbejdet sammen med nogle af popkulturens mest ikoniske figurer – lige fra kendisser som Cyndi Lauper og Sir Anthony Hopkins til designere som Alexander McQueen og Rodarte.

Østkystpige

“Jeg har en baggrund inden for kostumedesign og special effects-makeup, men for en østkystpige som mig var Los Angeles simpelthen for langt væk hjemmefra. Så da jeg syntes, det var tid til at rykke et skridt videre i min karriere, flyttede jeg til New York. Siden da har jeg arbejdet med næsten alle former for makeup, lige fra film til Broadway til bodypainting. Jeg laver hovedsagligt magasiner, skønhed og mode, men jeg elsker makeup, så jeg er vild med det hele.”

Skoletricks

“Min første oplevelse med makeup fik jeg i femte klasse, da jeg sad bagerst i skolebussen sammen med en lidt ældre pige. Hun gav os det, hun kaldte ‘Joan Jett Makeup 101.’ Du varmer en blå eyelinerblyant op med en lighter, så spidsen bliver dejlig blød, og så tegner du den våde vippekant op, mens blyanten stadig er smeltet. På den måde holder den længere, når den køler af.”

Top tre

“Prep + Prime BB Beauty Balm SPF 35, Studio Fix Foundation og Extended Play Lash. Hvis jeg kun må vælge tre produkter og ikke må medbringe min vippebukker, så tror jeg, jeg vil bukke vipperne med en ske – den gode, gamle metode!”

Makeupartisternes favoritter: Chantel M