Victor Cembellin

USA
Startede i 1995

Om makeupartisten

VICTOR CEMBELLIN

MAC's dygtige makeupartist Victor Cembellin har en enkel tilgang til makeup: “Makeup kan simpelthen få dig til at ranke ryggen.” Da han var barn, brugte han farvekridt i ansigtet og elskede at forvandle sig fra et monster til en gammel mand (ha ha!), men da han blev ældre, gik han seriøst ind i faget. I dag har han base i San Francisco, hvor han lægger makeup til store reklamekampagner, modeshows og film. Her fortæller han os om sin farverige vej til international makeupekspert.

Mode og makeup i San Francisco

“I San Francisco finder du ethvert tænkeligt look – byen er en ren smeltedigel med alle mulige former for kultur, etniciteter og stilarter. Vi ser afslappede ud om dagen, og om aftenen giver vi den gas på glamour-fronten. Stil handler om at være sig selv. Jeg elsker M·A·C Eye Kohl – det er den nemmeste måde at forvandle dit hverdagslook til fest og farver. Det er ikke alene hurtigt at lægge farver som Phone Number, Teddy eller Tarnish på den våde vippekant, det gør også overgangen fra dag til nat supernem.”

Jeg ser rødt

“Jeg har altid haft en god fantasi. Jeg var meget kreativ som barn og havde alt for meget tid! Det udviklede sig hurtigt til, at jeg blev helt vild med makeup, og jeg kan huske, at den første M·A·C Lipstick, jeg købte, var Dubonnet – og jeg har slet ikke tal på, hvor mange kvinder jeg prøvede den på den sommer. Min søster, mor, tante, venner, naboer … alle skulle prøve min Dubonnet, og jeg må sige, at det stadig er min yndlingsfarve, skarpt forfulgt af Russian Red. Næst efter San Francisco er Paris min yndlingsby, og hvis jeg skal dertil, tager jeg altid Russian Red med mig. Den er anderledes end Dubonnet – den er klarere og lidt mere rebelsk, men jeg elsker den efterhånden lige så meget som Dubonnet.”

Stjernernes stjerne

“Det har været så mange øjeblikke i min karriere, hvor jeg har måttet knibe mig selv i armen og sige: ‘Victor, det er en helt fantastisk chance! Den SKAL du tage!’ Det var totalt fedt at arbejde på coveret til Missy Elliotts single ‘Best Best’. Ikke alene var hun vild med sin makeup den dag – hun lod mig endda airbrushe bittesmå lyserøde stjerner på hendes ansigt, og det viser lidt af den tillid, hun har opbygget til mig gennem årene. I skønhedsbranchen går man tæt på – en makeupartist holder bogstaveligt talt kundens ansigt (og ofte også deres selvværd) i sine hænder. Så jeg har lært at være venlig og skabe en og kontakt til kunden.”

Makeupartistens favoritter: Victor C